Ny form og støbning af ror til 33'eren.

For bådebygger Tom Hansen, Hundested (C33/D146) skete det som alle frygter, men flere alligevel har erfaret med Contrasterne - rorstammen brister umiddelbart indenfor toppen af rorbladet. Mere end 30 Contrastejere anskaffede nyt ror gennem en fællesordre i 2007 til daværende Pronavia i Sverige, men firmaet har senere måttet lukke.
Hvad gør man så? Tja, så er det da godt at man er bådebygger.... - læs i det følgende om Tom's rorprojekt og se billedserien fra fremstillingen.
Historien med billeder kan desuden hentes som pdf-fil (8Mb) her.

"I august 2009 brækkede rorstammen på vores Contrast 33. Det var under en kapsejlads, men heldigvis så langt væk fra andre, at vi ikke sejlede ind i nogen, da vi snurrede rundt.
Rorstammen brækkede 1 cm. nede i roret. Det er set før, men jeg troede, jeg havde sikret mig ved at reparere roret som foreskrevet af værftet.
Codan nægter at dække skaden, da det er en langsomt udviklet skade. Skaden opleves ellers ret pludseligt. Følgeskader som påsejling af andre både og andre uhyrligheder ville dog være dækket, siger de. Jeg skulle så tage stilling til, hvordan jeg ville gribe det an. Der er jo forskellige muligheder for at løse problemet.

1. Det første jeg gjorde var at spørge i Contrastklubberne om nogle havde et ror eller formene. Formene var på det tidspunkt væk i Polen. Jeg har lige set på den svenske hjemmeside, at de er købt af en svensker, men det var de ikke dengang, så jeg måtte overveje andre løsninger.

2. Jeg kunne bestille et nyt. Der er en bådebygger på Margreteholmen i København, Poul H. Cohen, som kan tegne roret digitalt og fræse styrbord og bagbord form ud i MDF plade eller i noget skum. På den måde bliver begge sider helt ens. Prisen for et færdigt ror er over 40.000 kr. Jeg kunne have nøjedes med at købe formen, og så selv have støbt roret.

Der er et firma i Greve der hedder Jefa. De er gode til at lave ror, og det er meget interessant at se, hvordan de gør. Ved at søge på deres hjemmeside kan man finde en billedserie, hvor de viser, hvordan de gør  www.jefa.com/blade/blade.htm. Rul ned over siderne og læg også mærke til prisen, den er meget lav. Kvaliteten er efter min mening også meget fin. Der sejler rigtig mange både rundt med de ror, og så vidt jeg ved holder de fint. Man kan opnå en endnu bedre samling ved at glasse roret sammen udvendig, men det er ikke en metode, der er gangbar på et industriprodukt, for det fordyrer roret med mindst en dags arbejde. Rorene er fyldt med polyuretanskum, det samme som bruges i køleskabe. Det vil nok med tiden suge lidt vand, for over tid vil tætningen omkring rorstammen blive utæt, hvis ejeren af båden ikke holder fugen ved lige.
Som man kan se, har de fræset forme til 4 forskellige størrelser ror i tykt aluminium. At formene er i aluminium gør, at de nemt slipper polyesteren, selv om man skulle få fjernet voksen i kanten. Rorene er rene spaderor beregnet til at sidde på både, hvor der ikke er noget foran roret. Rorstammerne er af aluminium, og bruger man den rigtige legering, er det et meget velegnet materiale til formålet. Det vejer kun 1/3 af stål, så rorstammerne kan laves tykke, uden at de kommer til at veje for meget. Rustfast stål er også meget forskelligt, lige fra blødt stål, der kan bruges til at trykke vaske ud i og til meget hårde ståltyper.

3. Jeg kunne reparere det gamle ror ved at skære det øverste af roret væk og montere en ny aksel ned til lige under det nederste leje, og så bygge roret op igen. Det er ikke helt så enkelt, som det lyder, da både akselen og stritterne skal svejses på den nye aksel på stedet, så det er ret meget af roret, der skal skæres væk for at kunne lave den operation.

4. En meget god måde, at lavet et enkelt ror på, er at bygge det op i PVC skum. Man limer 2 plader skum sammen på hver side af rorstammen. Derefter tildannes formen ved at høvle og slibe i skummet. Udfordringen her at få begge sider ens. Der skal tages højde for tykkelsen af glasfiberlaget, der ikke er ens overalt, da der er mest glasfiber der, hvor belastningen er størst.
Når skumkernen er klar beklædes den med glasfiber. Den metode har jeg set brugt med godt resultat af en god håndværker, og det er nok den måde, man kan få det letteste ror på.

5. En femte mulighed havde været at prøve at rette det gamle ror til, og så lave form over det.

6. Jeg valgte at lave model og form til 2 rorskaller. Det er nok den mest omstændelige måde, men der er også nogle fordele. Det er overkommeligt at lave de to sider ens, og jeg står tilbage med 2 forme, der kan bruges igen, i fald nogle får brug for det. Jeg valgte at lave et ror mage til det gamle.

Jeg skilte først det gamle ror ad. Det var ikke bare lige, men skilt ad blev det. Den nederste del af stammen genbrugte jeg og svejsede på den nye rorstamme".
 

Først tegnede jeg roret i fuld størrelse. Profilet tegnede jeg i Autocad og skalerede det derefter til rorets bredde 5 steder.
   

For at bygge det tegnede jeg profiler på højkant, som siden blev skåret ud i træ og limet sammen. At bruge træ kræver ens klima i  fremstillingsperioden for ellers arbejder det.
En anden udmærket mulighed er at bruge PVC skum. Det er det der bruges som kærnemateriale i moderne både.

   

De vertikale profiler skæres ud på båndsav.

   

Lim smøres på profilerne.

   

De spændes sammen. Læg mærke til at topenden er længst væk i billedet, der er mere profil i roret i toppen end i bunden.

   

Når alle profilerne er limet sammen er det bare at høvle det i den rigtige form.

   

Til hjælp for det havde jeg lavet profiler 5 steder på roret.

   

Nu er formen ved at være der.

   

Jeg skal også have styr på hvor akselen skal sidde, så her er jeg i gang med at dreje to halve aksler. Det træ jeg drejer i består af 2 stykker, der er limet sammen i enderne og ganske lidt må midten. Når de er drejet færdig skæres enderne af og de to halvparter kan nemt adskilles.

   

Styr for centrering af akselen i den ene ende.

   

Udfræsning for stammen i rormodellen.

   

Rorskallerne limes på en plade, så der kan laves form over dem. De lakeres og vokses, så de kan komme ud af formen igen.

   

For at få helt styr på hvor rorakslen skal ligge har jeg fået drejet de rør som er lagt over træakslen.

   

Formen støbes i polyester. Her er der smurt gelcoat på, og der er klar til 1. lag glasfibermåtte.

   

For at sikre at formen ikke vrider sig limer jeg en ramme på formene, der er plan med centeret i roret.

   

Forme inden modellerne er taget ud.

   

Form og model skilt ad. Læg mærke til metalbøsningerne hvor rorstammen skal hvile.

   

Her er formen slebet, poleret og vokset. Den gule kant er en 2 mm tyk voksplade, som jeg lægger i formen for at skabe plads til en udvendig glasfibermåtte . Det bliver så kun bagkanten, der ikke glasses  udvendig.

   

Her lægger jeg glasfiber ind i formen.

   

Her har der været vakuum på formen og polyesteren er suget ind gennem den slange, der løber midt gennem formen. Man bør kunne lægge alt glasfiber og distancemateriale op og så lave det af en gang.  Da det var første gang jeg prøvede denne metode, så lagde jeg distancemateriale i senere, det vises på de næste billeder. Metoden med vakuuminjektion går ud på, at få luftens tryk til at holde glasfiberen fast og så bruge undertrykket til at suge polyester eller epoxy ind i laminatet. Man limer en plastfilm på kanten af formen og så suger man luften ud gennem en slange. Når man synes at glasfiberen ligger rigtigt, så åbner man for en anden slange, hvor polyesteren suges ind og fordeler sig i laminatet.  Slangen i kanten er til at suge luften ud og slangen i midten til at føre polyesteren ind gennem. Slangerne er snoet af et fladt stykke plast, så de er utætte hele vejen. Dog er de selvfølgelig tætte, hvor de føres gennem plastfolien.

   

Distancemateriale af PVC skum er lagt i rorskallen. Udskæringerne i skummet er for at få plads til rorstammen.

   

Her er der lagt glasfiber over skummet. Jeg har lært af JEFA og lavet opkant på overside, forside og underside således, at der bliver en god limflade ved samlingen. Træstykket på forkanten er til brug for støbningen af opkanten.
Rorstammen er lagt i og glasset fast. Jeg fylder massivt op med microballon i toppen af roret. Jeg forventer dog ikke, at jeg kan lave roret tæt omkring de tre steder, hvor rorstammen går ind i roret, så jeg har valgt at lave roret hult. Jeg vil sætte en skrue i bunden af roret, så jeg kan følge med i om roret er tæt, og tappe eventuelt vand af om vinteren.

   

Her er roret taget ud af formene, slebet og klar til at blive glasset sammen på overkant, forkant og underkant. På bagkanten er limfladen så lang, at der ingen problemer er med at lime skallerne sammen.

   

På forkanten har jeg fastholdt glas og polyester med stiv plast og tape.

   

Roret færdigt og klar til at montere.
Og nu styrer båden igen ca. derhen hvor jeg vil :-)

 

Tilbage til toppen