Contrast Klub DK Websted
Forum start Forum start » Sejlads » Kapsejlads
  Aktive emner Aktive emner RSS Feed - Sjælland Rundt
  FAQ FAQ  Søg i forum   Opret ny bruger Opret ny bruger  Log ind Log ind

Sjælland Rundt

 Besvar Besvar
Forfatter
Besked
Tom Hansen Se drop down
Contrast Klub DK
Contrast Klub DK


Medlem siden: 02.August.03
Sted: Denmark
Point: 26
Indlæg funktioner Indlæg funktioner   Tak (0) Tak(0)   Citér Tom Hansen Citér  BesvarSvar Direkte Link til dette Indlæg Emne: Sjælland Rundt
    Sendt: 22.August.08 kl. 21:28
Sjælland rundt 2008.

Hermed lidt om kapsejlads, det fylder jo ikke så meget mere, som det har gjort. Det er 20 år siden, jeg sejlede Sjælland rundt sidst, og så gik vi sandelig ud og fik den bedste præmietid med en Contrast 33. Det er da lidt bemærkelsesværdigt, at det kan lade sig gøre i en så gammel konstruktion. Der er da også mange gode forklaringer på det, men trods alt blev det alligevel til bedste præmietid.

For det første var der kun 80 deltagere i år, og det er meget beskedent, set i lyset af den tilslutning sejladsen har haft. For det andet, så skal man ikke have for meget uheld. For det tredje er bådene så forskellige i størrelse og fart, at de sejler de samme steder under helt forskellige forhold, så det at sammenligne hurtige og langsomme både er ikke så relevant.

Vi havde meget kryds i friskt vejr, fra Gilleleje og til Stigsnæs, det passer fint til Contrasten. Min sejlmager har lavet nogle ret flade tapedrivesejl, og det ser ud til, at han har ramt den rigtige facon. Det er en fornøelse, at have nogle sejl, der selv i meget vind ikke giver sig, det giver fremdrift og ikke bare krængnig. Vi havde til lejligheden også sat bagstag på, derfor kunne vi selv i meget vind holde forstaget tilstrækkelig strakt. Vi følte, at vi på hele krydset havde fartoverskud. Fra Stævns og til København havde vi en spids spilerskæring, og her havde vi en flad genakker, der passede fint. Det var også rart at konstatere, at den halve meters forlængelse af båden, som jeg har lavet, kunne sejle sig ind, på trods af, at den straffer med 15 sek. pr. sømil.
Til top
Lars Andersen Se drop down
Contrast Klub DK
Contrast Klub DK


Medlem siden: 02.August.03
Point: 113
Indlæg funktioner Indlæg funktioner   Tak (0) Tak(0)   Citér Lars Andersen Citér  BesvarSvar Direkte Link til dette Indlæg Sendt: 23.August.08 kl. 00:51
Godt gået Tom, tillykke med det!
Kan du tilføje noget om pris og holdbarhed på sejlene?
mvh. Lars
Til top
Tom Hansen Se drop down
Contrast Klub DK
Contrast Klub DK


Medlem siden: 02.August.03
Sted: Denmark
Point: 26
Indlæg funktioner Indlæg funktioner   Tak (0) Tak(0)   Citér Tom Hansen Citér  BesvarSvar Direkte Link til dette Indlæg Sendt: 29.August.08 kl. 15:29
Angående pris og holdbarhed som du spørger om, så har jeg spurgt Morten Ullmann fra UK sejl om dette og han siger at:

Der er intet, måske bortset fra Spectra (der ikke er til at betale), der overgår Dacronsejl (polyester) i overaltlevetid. Til gengæld er faconlevetiden i Dacronsejl ringe - faconen vil allerede efter 2-3 sæsoners brug skride agterover samtidig med at sejlet bliver dybere. Overaltlevetiden på laminatsejl er ikke væsentlig ringere end på Dacronsejl - hvis man vel at mærke passer dem fornuftigt. Dels skal man, sørge for forstærkninger ved alle udspring og dels er det meget vigtigt mht. lamineringen at sejlene ikke pakkes våde væk for lang tid af gangen. Som du også nævner, er det vigtigt at sejlene pakkes væk for solen, når de ikke er i brug. Dette gælder iøvrigt også for Dacron sejl - når de har fået 200 timers sollys (svarende til en sommerdag kl. 12.00) er Polyesterfiberens styrke nede på 50%!!

Prisen på et storsejl af denne type er ca. 24500 kr.
og for en genua ca. 20000 kr.


Om efteråret er der vist altid rabat, så skal du have nye sejl, så hjælp dig selv og sejlmagerne ved at bestille nu. Morten Ullmann giver 12% rabat.
Med sejlerhilsen
Tom Hansen
Til top
 Besvar Besvar
  Del emne   

Skift forum Forum tilladelser Se drop down

Forum Software by Web Wiz Forums® version 10.18
Copyright ©2001-2014 Web Wiz Ltd.