Print side | Luk vindue

Sejldrev SD20

Udskrevet fra: Contrast Klub DK
Kategori: Teknik og praksis
Forum navn: Motor
Forum beskrivelse: Spørg og del vedr. bådens motor og transmission
Web-adresse: http://www.contrastklub.dk/forum/forum_posts.asp?TID=207
Udskrevet den: 24.November.17 kl. 14:05
Version: Web Wiz Forums 10.18 - http://www.webwizforums.com


Emne: Sejldrev SD20
Indlæg fra: Claus Munch
Emne: Sejldrev SD20
Posteringsdato: 08.Januar.08 kl. 20:19
Jeg har desværre konstateret vand i olien i mit sejldrev.
Jeg har taget motor og sejldrev ud, da jeg samtidig vil skifte gummimembranen.
Jeg har afmonteret skruen og herefter fjernet zinkanoden. Nu skal jeg have trukket akslen ud, da jeg formoder at lækagen skyldes en utæt pakdåse.
Er der nogen, der har erfaring med, om det blot kan trækkes ud med et aftræk eller er der "flere forhindringer"?



Svar:
Indlæg fra: Lars Andersen
Posteringsdato: 08.Januar.08 kl. 20:50
Jeg medvirkede ved udskiftning af pakdåserne på mit drev for 1 år siden. Der var ingen problemer i at adskille drevet - også uden specielt værktøj. Hvad der deriomod var vanskeligere var at fjerne de gamle pakdåser! De skal lirkes ud og man skal passe på ikke at beskadige godset de tætner op imod.
Du skriver "taget motor ud" - du mener da forhåbentlig kun skubbet lidt frem og klodset op, for helt ud skal den da ikke for at tage drevet ud.
PS. Du vil sikker erfare at den gamle membran intet fejler...


Indlæg fra: Claus Munch
Posteringsdato: 08.Januar.08 kl. 22:49
Tak for meldingen. Jo jeg har valgt at tage motoren helt. Det skyldes, at jeg er igang med at renovere hele motorrummet og kistebænken - alt er ude. Herefter skal alt slibes og males med ny gelcoat og der skal ryddes kraftigt op i ledningsnettet.
Det var nu heller ikke nogen specielt krævende opgave, at tage motoren ud. Jeg benytter nu lejligheden til at skifte diverse slanger. Så behøver jeg ikke at tænke på dem foreløbigt.


Indlæg fra: Lars Andersen
Posteringsdato: 09.Januar.08 kl. 08:03
Uden at jeg tog motoren ud som du, gjorde jeg i øvrigt præcist det samme som du nu vil her sidste forår. Skiftede alt zink, alle slanger inkl. udstødning til ny Vetus fleksibel slange, ny antihævert, som var læk, og jeg havde også manifolden af for at rense og male. Ny isolering og maling i motorrum. Oprydning i div. kabler osv., osv. En rigtig god fornemmelse, som du også er inde på.
Der var forøvrigt meget aflejring i skyllekanalerne kunne jeg se med afmonteret manifold og zink. Fik det råd at afkalke maskinen helt som en kaffemaskine. Lad en eddikesyreopløsning stå i motoren nogle dage, og gentag evt. processen!



Print side | Luk vindue

Forum Software by Web Wiz Forums® version 10.18 - http://www.webwizforums.com
Copyright ©2001-2014 Web Wiz Ltd. - http://www.webwiz.co.uk