|
Contrast Klub DK |
||||
|
Marts 2010: Årsmøde/generalforsamling blev afholdt i Sundby Sejlforenings lokaler lørdag d. 6. marts, samtidig med årets bådudstilling i Bella. Mødet var planlagt sådan, at der først var generalforsamling iht. vedtægterne og herefter et indslag med 2 Yanmar-repræsentanter. Formanden Henrik Søgaard, Kolding, bød
velkommen og pegede pva. bestyrelsen herefter på Finn Hendil, Greve, som
dirigent. Kasserer Erik Skovsager, Holstebro, gennemgik regnskabet for '09, der viser et pænt overskud på kr. 4.283,-. Det er dog også i år der tilsendes alle medlemmer en klubstander. Kontingentet fastholdes uændret på kr. 100,- for 2010. Formanden m.fl. var på valg - alle
genvalgtes. Formanden nævnte at perioden (2 år) nok bliver hans sidste. Yanmar medbragte div. brochurer og aktuelle prisoverslag for ombytning af gammel motor til ny. Mødet med Yanmar havde karakter af et messebesøg, hvilket vil sige at flere af medlemmerne nok havde forventet en mere samlet gennemgang ud fra det givne oplæg. ref. Lars Andersen August 2009:
I 2009 afholdes regionale træf, i det omfang medlemmer i en landsdel vil
arrangere og være tovholder. Bestyrelsen opfordrer til at man afholder disse
træf - der kan påregnes et mindre tilskud fra klubkassen til f.eks. leje af
klubhus el. vin til maden etc.
Det er stærkt anbefalelsesværdigt og vanedannende at tage til Contrast-træf - altid MEGET gemytligt og lærerigt med en masse bådsnak og -kig. Støt op om klubbens træf - for de fleste er det årets chance for at møde klubvenner og andre Contrastsejlere. Juni 2008:
Årets Contrast Træf i Mårup på
Samsø tager meget præcist afsæt i den afsluttende bemærkning med billeder,
der kan læses i
referatet fra træffet
samme sted i 2006: "Et vellykket træf der tåler gentagelse en anden gang." Sommeren 2007: Vel mest for Øst- og Sønderjyder, samt Fynboerne, kaldes til Contrast-træf i Strib Marina i weekend'en 18/19. august 2007. Foreløbigt program:
Tilmelding gerne til Henrik Søgaard på 2128 8213. Hent indbydelsen her (pdf-fil)..
Juni 2006:
Sommertræffet er sted- og tidsfæstet til Mårup
Havn, Samsø d. 29.-30. juli. Bestyrelsen håber meget på godt fremmøde -
træffene de foregående år har været meget vellykkede og mindeværdige. Programmet tager afsæt i bl.a. følgende oplæg:
Bestyrelsen har holdt sit forårsmøde, hvor
vigtigste dagsordenspunkt var årets sommertræf. Ellers evalueredes
generalforsamlingen og andre mindre emner blev diskuteret. Marts 2006:
Årets Generalforsamling afholdtes 4. marts i
Lynettens restaurant, Amager, med deltagelse af 14 personer, repræsenterende
9 både. December 2005:
Den 7. dec. afholdt bestyrelsen
møde hos Erik Skovsager, og udover indtagelsen af bl.a. belgisk øl, ostemad
og lækkert bagværk, blev flg. punkter drøftet (uddrag): - Erik Skovsager kunne meddele at medlemstallet nu er 46. - Erik Skovsager fremlagde første udkast til årets regnskab. Klubben konsoliderer sig og vi må forholde os til at vi ikke akkumulerer for meget kapital. Flere idéer drøftedes og vi vedtog at foreslå GF uændret kontingent i 2006 + udsendelse af ny klubstander til alle U/B hvert andet år. - Årsmøde 2006 med generalforsamling afholdes i h.t. tidligere bestyrelsesbeslutning næste gang på Sjælland (knyttes til bådmessen). Det bliver lørdag d. 4. marts kl. 10.00 i Sundby Sejlforenings klubhus - særskilt indbydelse udsendes pr. post. Udover GF bydes på et interessant maritimt indslag, og mødet afsluttes som vanligt med frokost og Contrast-snak. Timingen er sådan, at der skulle være god tid til eftermiddagsbesøg på bådmessen. - Lageret af klubtrøjer (polo) er i bund og bestyrelsen lader fremstille et passende udvalg forud for årsmødet, så det her vil være muligt at anskaffe sig behørig påklædning! - Bestyrelsen 'hungrer' efter medlemmernes idéer/ønsker til nye klubaktiviteter. Skal vi arbejde på et fællesnordisk træf? Andet? Lad høre! August 2005: August er 'træf-tid' for os Contrastsejlere, hvor de indtil nu 2 planlagte ligger i hhv. sønder- og nordjylland. Herunder kan du hente og udskrive seneste indbydelser til træffene:
Indbydelse til Årøsund-træffet 20/21 august Juni 2005:
Endnu et Contrast-træf er nu
datosat: Lørdag d. 20. august - i Årøsund, Sønderjylland! Årøsund må
siges at være meget centralt for den sønderjyske/vestfynske region, hvorfor
klubbens formand Henrik Søegaard, Kolding, opfordrer regionens medlemmer til
allerede nu at 'krydse kalenderen'!
Maj 2005:
Det planlagte Contrast-træf på
Fur er nu fastsat til Lørdag d. 27. august, hvor det bemærkes, at det er så
dagen, hvor aktiviteter er planlagte, men at man selvfølgelig fint kan
ankomme fredag og afsejle/afrejse søndag. April 2005: Bestyrelsen har afholdt sit første møde efter årets generalforsamling. Følgende blev drøftet: - GF 2005 blev evalueret, og der var både tilfredshed og enighed om, at vi havde haft et godt og interessant møde med fin opbakning. Vi kunne godt have brugt en time mere til den efterfølgende debat om diverse problemstillinger med vore både. - GF 2006 vil i.h.t. tidligere beslutning blive afholdt i tilslutning til bådmessen i Bellacenter. Vi vil allerede snart tage kontakt med de nærliggende medlemmer for muligheden om aftale af lån af klubhus til mødet. - Bestyrelsen drøftede retningslinier for klubkassens dækning af mødeudgifter, og vi landede på at kassen dækker 'symbolsk' i form af værtindegave el. lignende. I øvrigt drøftes spørgsmålet konkret fra sag til sag. - Inspireret af drøftede bådproblemer på årets GF, men også i anden sammenhæng, vil bestyrelsen arbejde for at klubben spiller en mere aktiv rolle som kontaktskaber og rådgiver, når et medlem får et større problem med sin båd. Eksempler på større problemstillinger er utætheder af forskellig art, rorhavari og revner i skrogsamlinger. Kan klubben på nogen måde bistå sine medlemmer i sådanne sager, ser vi det som opfyldelse af en væsentlig del af selve klubidéen. Arbejdet igangsættes omgående, hvor 1. fase vil være indsamling af medlemmernes egne erfaringer. - Årets træf - der satses på 2 lokale træf a'la sidste års i Bogense, udover det nordiske på Læsø (som nordmændene hidtil har taget sig af). Det ene planlægges lagt på Limfjordsøen Fur, det andet eksempelvis i Lynæs el. der omkring. På denne måde forsøges tilgodeset flest mulige medlemmer, ligesom der stadig er mulighed for at deltage over landjorden. Træffene søges lagt mellem medio august og medio september. Ovenstående var mødets punkter, og når der er nyt at berette, vil denne side blive opdateret hermed. Lars A. |
||||
|
Optimeret til 1024 x 768 |
||||