|
Træf i Årøsund d. 20/21.
august 2005. Rammerne
var sat i form af 28 grader varmt sommervejr med masser af sol og minimal
vind. Endvidere havde Frede Duus og fruen Connie, sørget for de fineste
faciliteter i form af nyt klubhus, velfungerende grill, fin service (pap
var bandlyst), en pragtfuld udsigt over Lillebælt ikke mindst en
velfungerende opvaskemaskine.
Vi var samlet 5 Contraster (4 x C33 og 1 x C36 - alle med Røde striber på
fribord!). Vi samledes til fælles frokost om lørdagen og da vores indslag
fra Secumar jo desværre var aflyst, medvirkede det gode vejr til ren
eftermiddagshygge. Eftermiddagsseancen sluttede med planlægning af
aftenens grillparty. Formanden sørgede for optændingen - og umiddelbart
indtraf Contrastsnakken og hyggen atter. Alle hyggede sig i fællesskab
indtil trætheden meldte sig ved to-tiden!
Morgenparole kl. 10.00 hvorefter vi i fælles trop gæstede hinandens både
og samlede en masse indtryk. Herefter et stor farvel og på gensyn -
hvorefter vi stævnede mod bl.a. Fredericia, Kolding, Svendborg og Esbjerg.
ref. formand
Henrik Søegaard |